Connoisseur
Jesper Klemens havde længe været bevidst om behovet, men havde som mange andre virksomheder svært at vide, hvor man skulle starte med GDPR-arbejdet for at leve op til lovgivningen. Han kendte René Nørbjerg fra GDPR-regler.dk gennem netværk og LinkedIn, og han tog kontakt i tillid til, at René kunne hjælpe med at få styr på databehandlingen uden at gøre det mere kompliceret end nødvendigt.
Hos Connoisseur er personlig service og skræddersyet kvalitet en selvfølge.
Som en af Danmarks førende aktører inden for målsyet, Made-to-Measure luksusbeklædning leverer virksomheden tøj, der passer præcist til kundens mål, stil og behov. Sortimentet spænder bredt fra klassiske jakkesæt og skjorter til chinos, safari-jakker og overshirts. ”Standardvaren” er kontoruniformen bestående af blå og grå jakkesæt til de brancher, hvor jakkesættet stadig er en del af den daglige beklædning. Fælles for hele varesortimentet er fokus på detaljer, komfort og individuel tilpasning.
Bag virksomheden står Jesper Klemens, som sammen med skrædderen Kristine sikrer, at kunderne bliver mødt med nærvær og professionalisme i butikken.
Vi gør os umage, både med produkterne og med relationerne. Mange kunder kommer igen og igen, og det forpligter. Derfor skal alt, også det bag kulissen, fungere ordentligt.
- Jesper Klemens
Bag skrædderarbejdet ligger også præcision med data
En vigtig, men ofte overset, del af den høje service er korrekt håndtering af kundernes data. Når man arbejder med Made-to-Measure-konceptet, indebærer det naturligvis opbevaring af detaljerede kropsmål, kontaktinformationer og kundeprofiler. Det gør det nødvendigt at have styr på persondata og GDPR.
Fra behov til løsning
Jesper Klemens havde længe været bevidst om behovet, men havde som mange andre virksomheder svært at vide, hvor man skulle starte med GDPR-arbejdet for at leve op til lovgivningen. Han kendte René Nørbjerg fra GDPR-regler.dk gennem netværk og LinkedIn, og han tog kontakt i tillid til, at René kunne hjælpe med at få styr på databehandlingen uden at gøre det mere kompliceret end nødvendigt.
”GDPR er lidt kedeligt at købe, for i bund og grund handler det bare om at leve op til lovgivningen. Men vi er nødt til det. Vi fik hjælp til at gennemgå og beskrive hele vores dataflow, hvilke oplysninger vi indsamler, hvor længe vi opbevarer dem, hvordan de slettes, og hvem vi eventuelt deler dem med,” forklarer Jesper. Klemens.
”Især i forhold til kunder, der er registreret som medlemmer og løbende vender tilbage, var det vigtigt at kunne dokumentere, at vi håndterer deres data korrekt,” understreger Jesper Klemens.
GDPR som en del af hverdagen
Det var en omfattende proces i opstarten, men har siden givet en stabil, tryg og compliant drift for Connoisseur. Nye kunder bliver naturligt indført i det etablerede system, og fordi leverandørkredsen ikke har ændret sig, har der ikke været behov for justeringer. Samarbejdet med René Nørbjerg har ikke blot været fagligt værdifuldt. Det har også haft en personlig dimension, som Jesper Klemens værdsætter højt.
”René er ikke bare god til GDPR. Han engagerer sig også i relationen. Han følger med, liker og deler på sociale medier, og det betyder faktisk noget. For os handler forretning også om relationer, og det gælder i alle led,” afrunder Jesper Klemens.
Selvom GDPR sjældent er det mest spændende punkt på dagsordenen, er det en nødvendighed. Og hos Connoisseur er det nu en integreret del af dagligdagens flow, løst med forståelse for forretningen og i en tillidsfuld relation.







