Mini Trans
“Det er en stor tryghed at vide, at vi har styr på tingene – og at vi har en kompetent rådgiver i ryggen, hvis der skulle opstå noget uventet” fortæller Thomas Ibsen, direktør i Mini Trans A/S.
Mini Trans A/S er Danmarks ældste transportselskab og en markant aktør i branchen, når det gælder alt fra kurerkørsel og distribution til specialtransport og flytninger. Med et netværk af selvstændige vognmænd, der ejer og driver bilerne, er ansvarlighed og punktlighed nøgleord i virksomhedens daglige drift.
Men som transportvirksomhed med mange daglige kundehenvendelser, både via hjemmeside og telefon, modtager Mini Trans også en stor mængde persondata. Tidligere var håndteringen af disse data en udfordring.
Vi forsøgte os med en intern medarbejder til GDPR, men det var ærligt talt håbløst. Der manglede struktur og dokumentation, og vi kunne godt mærke, at vi ikke havde det nødvendige overblik
- Thomas Ibsen
Sådan fik Mini Trans styr på GDPR
GDPR som en naturlig del af hverdagen
“René fik hurtigt styr på det hele. Han er struktureret, kompetent og ikke mindst til at få fat i, når vi har spørgsmål. Han taler altid et sprog, som vi forstår. Vi fandt nogle enkelte sikkerhedsbrister, men de blev håndteret hurtigt og professionelt. I dag tænker vi næsten ikke over GDPR – det kører bare med René som konsulent,” siger Thomas Ibsen.
Det har også lettet den daglige drift betydeligt. Når der opstår spørgsmål om databehandling, ligger al dokumentation og procedurer klar og nemt tilgængeligt. Det gør det både nemmere at sikre ensartethed og at imødekomme krav fra myndighederne.
Mini Trans har nu ro i maven. Med René som fast GDPR-sparringspartner er persondatahåndteringen i sikre hænder, også uden at man selv behøver være ekspert.
“Det er en stor tryghed at vide, at vi har styr på tingene – og at vi har en kompetent rådgiver i ryggen, hvis der skulle opstå noget uventet” afrunder Thomas Ibsen.






