GDPR som fundament for en moderne sportsorganisation

For mange er Rungsted Seier Capital først og fremmest eliteishockey, stemning i hallen og stærke sportslige ambitioner. Men bag kampene og oplevelserne står en organisation, der på mange måder minder om en klassisk virksomhed med administration, salg, events, partnerskaber og økonomi.

Udover det sportslige setup består organisationen af 10 medarbejdere, der gennem de senere år havde oplevet et stigende behov for professionel håndtering af persondata.

Når man skræller sporten væk, er vi næsten en mindre virksomhed som så mange andre. Forskellen er bare, at vores produkt er hockey, netværk og events. Det betyder, at vi håndterer rigtig mange personrelaterede oplysninger

Rungsted Seier Capital arbejder med persondata på flere forskellige områder.

Først og fremmest gælder det fans og kunder. Købes en billet i døren, gemmes der ingen oplysninger. Men ved online billetkøb eller sæsonkort registreres data i systemerne, og dermed opstår spørgsmål om dataflows, tredjepartsleverandører og korrekt databehandling.

Derudover håndteres oplysninger om partnere i erhvervsnetværket. Et eksempel er virksomheden QWC – Quality Window Cleaning, som ishockeyklubben opbevarer mange kontaktoplysninger, mails og personreferencer på. For at sikre professionalismen er det vigtigt for Rungsted Seier Capital, at alle data opbevares korrekt og ansvarligt.

Endelig er der spillertruppen. Med 22 spillere på kontrakt og en årlig udskiftning på omkring en tredjedel af holdet behandles både almindelige personaleoplysninger og sundhedsdata, hvilket kræver særligt klare rammer.

Tidligere håndterede Rungsted Seier Capital GDPR internt, men for omkring et år siden valgte organisationen at indgå samarbejde med René Nørbjerg fra GDPR-regler.dk. Starten på samarbejdet var ifølge Robert Mørkegaard Gertsen bemærkelsesværdigt enkel.

Det var utroligt nemt at komme i gang. Vi blev holdt i hånden fra start til slut, og reglerne blev oversat til et sprog, vi kunne forstå. Det var en oplevelse af full service,

GDPR gjort enkelt og tilgængeligt

Arbejdet med GDPR-regler.dk har bl.a. handlet om at skabe overblik over dataflows, systemer og procedurer, uden at organisationen selv skulle bruge unødvendigt mange ressourcer. En vigtig del af samarbejdet er også, at rådgivningen er tilgængelig.

”Det betyder meget, at vi har et telefonnummer. Hvis nogen spørger til vores håndtering af persondata, eller hvis vi bliver i tvivl, kan vi bare ringe til René,” forklarer Robert Mørkegaard Gertsen.

Ifølge Robert Mørkegaard Gertsen bliver korrekt håndtering af data kun vigtigere fremover.

”De yngre generationer ser data som en del af deres identitet. Data er ’mig’. Derfor vil de også stille større krav til virksomheder. Hvis man ikke har styr på data, bliver man ganske enkelt en dårligere forretning,” vurderer han.

Med GDPR-regler.dk som fast samarbejdspartner står Rungsted Seier Capital i dag med en struktur, der både understøtter den daglige drift og fremtidens forventninger fra fans, partnere og spillere.

”Vi har et klassesamarbejde med René. Komplekse regler er blevet gjort forståelige, og vi kan fokusere på det, vi er sat i verden for, nemlig sporten og oplevelsen omkring den,” afrunder Robert Mørkegaard Gertsen.